Halm

Jeg har været på landet og besøge nogle gode venner, som forærede mig en pose byghalm. Halm er et dejligt materiale at lave papir af i et køkkenværksted; det koger hurtigt i stykker, det er nemt at skylle, det er let at blende og det opfører sig eksemplarisk under støbningen. Det minder faktisk lidt om at støbe med avispapir, bortset fra, at man har nogle flotte gule strå i blandingen.

Stråene blev kogt med 10% NaOH i 2 timer og imens lugtede hele min lejlighed af stald. Jeg skyllede og blendede i meget kort tid - omkring 15 sekunder. Blenderen kan tage en stor håndfuld ad gangen.

Byghalmen giver et grågult papir med gule strå i:



Med abaca bliver den gule farve mere fremtrædende:



Men det bliver aldrig det samme som den flotte gule fra hvedehalm:

Ananas

Toppen af en ananas er perfekt til at lave papir af. Den koger let ud, er nem at blende eller findele på andre måder, og så smager affaldsproduktet godt:-)

Jeg havde samlet nogle toppe og kogt dem med NaOH i omkring halvanden time. Fibrene blev skyllet grundigt, for at få småpartikler ud, så de ikke sætter sig i nettet på støberammen. Pulpen er nem at arbejde med men lidt langsom, og skylningen af fibrene gør den lettere og hurtigere at arbejde med.

Denne gang har jeg blendet fibrene kortvarigt og limet med kartoffelmel. Det har givet et flot grønligt meleret papir. Jeg havde også nogle kogte og skyllede fibre i fryseren, så det blev til en ordentlig portion.



Da jeg løb tør for ananastoppe fortsatte jeg med abaca og det kunne næsten ikke ses i de første ark med abaca.

Guldregn

Så blomstrer guldregnen og jeg har været ude at plukke et par håndfulde blomster til at putte i papiret. Efter et let opkog er de klar til at blive integreret i papiret, i dette tilfælde en blanding af abaca og bomuld limet med kartoffelmel.



For at gøre det lidt mere interessant puttede jeg nogle fibre fra drageblodstræ i og fik en smule mere spil i papiret, selvom det ikke er så let at se på billederene.



Guldregnblomsterne giver papiret en ret og vrangside. Blomsterne flyder ovenpå, så siden ned mod nettet har papirfibrene og siden opad har blomsterne. Her er papirsiden:

Pileurt - Japansk eller Kæmpe?

Nu er pileurten kommet op og er højere end mig. Jeg tror det er en japansk pileurt, men det kunne være en hybrid... Naturstyrelsen har en beskrivelse af de to planter.

Jeg plukkede nogle stængler tidligt, da de kun var omkring en meter høje for et par uger siden og var så ude igen i lørdags og hente nogle stængler, der var højere end mig. Der var ikke mange fibre i de små planter, så jeg fik noget meget tyndt papir ud af det. De store stængler var der til gengæld masser af gods i. Fibrene er så seje, at blenderen ikke kan skære dem i stykker, så jeg klippede stænglerne i stykker på 3-4 cm, før jeg kogte dem, så blenderen kunne klare dem. De blev kogt med 10% NaOH og blev helt sorte, ligesom vinterstænglerne.

Vinterstænglerne gav noget, der lignede træsplinter, men her fik jeg nogle flotte lange kraftige fibre sammen med en masse små fibre, som opførte sig eksemplarisk ved støbningen.



Tyndt papir fra den unge pileurt.



Og her med lidt abaca.



Fra de store planter fik jeg lidt mere materiale, så papiret er blevet tilsvarende kraftigere.



Her med abaca.



Og her har jeg tilføjet lidt af vinterstænglerne for at få lidt mere struktur.

Drageblodstræ

Mine forældre havde et drageblodstræ i vindueskarmen, og det var efterhånden blevet så stort, at det fyldte det halve af vinduet. Det blev sendt i vaskekælderen, og sidst jeg var på besøg, klippede jeg alle bladene af det og tog dem med hjem. Der var mange og de vejede godt til - næsten et kg var der.

Jeg kogte bladene med 10% NaOH i 2 timer og så skyllede jeg. Og skyllede, og skyllede indtil alt det grønne var skyllet væk. Fibrene er meget stærke og alt for stærke til min blender, så jeg klippede fibrene i kortere stykker, før de blev blendet for at skille dem ad. Fibrene var stadig meget lange og det var næsten umuligt at skille dem fra hinanden, så jeg fik nogle meget kreative kanter på papirarkene. Til gengæld slap de nettet uden problemer, så det var nemt at guske.


Papir af blade fra drageblodstræ.


Drageblodstræ med abaca. Som sædvanlig begyndte fibrene at opføre sig eksemplarisk på alle måder, da jeg kom lidt abaca i blandingen.

Pileurt

Jeg tog en vissen stængel med hjem fra Ydernæs for nylig og tog den under behandling. Når det engang bliver forår finder jeg ud af om det er en japansk eller en kæmpe pileurt jeg har rodet med.

Stænglen blev klippet i stykker og kogt med NaOH i et par timer og den grå stængel blev helt sort og lidt blødere, men den kogte ikke ud. De var alligevel nemme at blende til fibre, som mindede lidt om små træsplinter. Det var nemt at støbe arkene, men de ville ikke slippe nettet når jeg duppede vandet af. Hvis de var helt våde slap de modvilligt. Det var som om fibrene sad fast i hullerne i trådnettet. Da jeg kom en lille smule abaca i (en virkelig lillebitte smule) opførte fibrene sig eksemplarisk.


Her ses topsiden af papiret.


Og her er den side, der vender mod nettet. Man kan se, at der er masser af små tynde fibre i pulpen.


Med abaca fibre.

Pileurten skal helt klart prøves igen. Dels kunne jeg godt tænke mig at forsøge med mere NaOH, for at se om fibrene kan skilles mere, og dels vil jeg gerne prøve med en frisk stængel. Så kan jeg også finde ud af, hvilken pileurt det er.