mandag den 31. december 2012

Majs

Jeg var egentlig ude på at lave noget papir med stuktur, så jeg gik i gang med nogle blade fra majskolber, som jeg havde liggende. Resultatet er blevet pænt, men uden meget struktur. Jeg kogte bladene med NaOH i 3 timer, men har nok overdrevet det lidt, så bladene var kogt helt ud. Desværre målte jeg ikke hvor meget NaOH jeg kom i.

Papireter blevet flot gul-lysegrønt og sprødt. Det er krøbet omkring 10% ved tørringen, hvilket også giver de sjove kanter.

2012_12_majs

Lidt abaca gjorde som altid papiret lidt mere papiragtigt og at det kryber knap så meget ved tørring. Papiret er også lysere.

2012_12_majs_med_abaca

Som pynt tilsatte jeg nogle frø fra en skovranke. De er blevet blødt op i noget vand før de blev støbt ind. Jeg er meget tilfreds med resultatet og har allerede plukket nogle flere frø til at putte i næste gang jeg laver papir.

2012_12_majs_med_abaca_og_skovranke


søndag den 16. september 2012

Gyldenris

Gyldenrisen blomstrede lige akkurat, da jeg plukkede den. Jeg kogte den med 10% NaOH, men den skal nok have lidt mere en anden gang. Efter 3 timer var stænglerne stadig hårde og i blenderen blev fibrene ikke helt adskilt, så der kom nogle store stykker i papiret.

Det kunne ikke lade sig gøre, at støbe uden assistance fra andre fibre, så jeg fandt nogle rester med kozo, drageblodstræ, pileurt og guldregn.

Her er Gyldenrisen med en lille smule kozorester med alt muligt mærkeligt i: Gyldenris_med_lidt_kozo_mm Med en masse kozo og hvad der ellers lige var i resterne:  Gyldenris_med_kozo_etc

tirsdag den 29. maj 2012

Pileurt igen

Efter sidste års succes med Pileurten ville jeg prøve igen. Denne gang fik jeg vist taget dem lidt for store, for der var næsten kun store træagtige fibre i dem.

Jeg klippede stænglerne i 3-4 cm stykker og kogte med NaOH i næsten 4 timer. Stænglerne gik i stykker og gav nogle meget grove stængelstykker og lidt fibre, og sendte min stakkels blender på overarbejde. For at få det til at hænge sammen tilsatte jeg nogle abaca fibre fra starten og har fået noget papir med en meget flot struktur, der er meget forskellig på de to sider!

2012_05_Pileurt_med_abaca_bund


2012_05_Pileurt_med_abaca_top


Og så legede jeg videre ved at tilsætte nogle let kogte blomster fra en guldregn, også med en meget tydelig forskel på for og bagside.

2012_05_Pileurt_med_abaca_og_guldregn_bund

2012_05_Pileurt_med_abaca_og_guldregn_top

søndag den 27. maj 2012

Ananas med guldregn

Ananas er en god ting at spise, og så er toppen fantastisk at putte i noget papir efter et par timers kogning med NaOH. Der er mest ananas og en smule abaca i dette ark.

2012_05_Ananas

Fordi det er den årstid gav jeg nogle blomster fra en guldregn et opkog, og kom dem i papiret. De flyder ovenpå, også under støbningen, så papiret får en for og bagside. Der er også kommet lidt mere abaca i, så papiret er lysere.

2012_05_Ananas_med_guldregn_bund

2012_05_Ananas_med_guldregn_top

fredag den 25. maj 2012

Drageblodstræ igen

Endnu en gang har mine forældre doneret fibre til papirproduktionen. Det var et ordentligt bundt blade fra drageblodstræet - de vejede næsten et kilogram. Jeg klippede dem i korte stykker og kogte med 10% NaOH i 3 timer og havde hele bladet med, inklusiv den hårde klump inde ved bladfoden. Bladfoden blev til nogle meget hårde sorte stykker som selv blenderen ikke kunne få helt bugt med, så noget af det blev sorteret fra, men en del af det kan se som mørke pletter i papiret. Det gør også at papiret har fået en meget mørkere tone end sidst. 2012_05_drageblodstrae Og her med lidt kozo i. 2012_05_drageblodstrae_med_abaca

Dragetræ (Dracaena Marginata)

Mine forældre har som sædvanlig været flinke og gemt deres potteplante til mig og nu har jeg fået lavet den til papir. Dragetræet har nogle lange smalle blade, som koger let ud med NaOH og også er lette at skylle. Heldigvis kan de også klare sig med en håndmixer til at skille fibrene, for min blender valgte at bryde sammen den dag. Der er kommet abaca i, for at få fibrene til at opføre sig ordentligt. 2012_05_dragetrae