lørdag den 25. juni 2011

Halm

Jeg har været på landet og besøge nogle gode venner, som forærede mig en pose byghalm. Halm er et dejligt materiale at lave papir af i et køkkenværksted; det koger hurtigt i stykker, det er nemt at skylle, det er let at blende og det opfører sig eksemplarisk under støbningen. Det minder faktisk lidt om at støbe med avispapir, bortset fra, at man har nogle flotte gule strå i blandingen.

Stråene blev kogt med 10% NaOH i 2 timer og imens lugtede hele min lejlighed af stald. Jeg skyllede og blendede i meget kort tid - omkring 15 sekunder. Blenderen kan tage en stor håndfuld ad gangen.

Byghalmen giver et grågult papir med gule strå i:

Halm_byg

Med abaca bliver den gule farve mere fremtrædende:

Halm_byg_med_abaca

Men det bliver aldrig det samme som den flotte gule fra hvedehalm:

Halm_hvede

Ingen kommentarer:

Send en kommentar